Kan vi give det uforståelige, der sker omkring os, ord og sprog?

Bag sommernat.dk står Natkirkens Litteraturskole, som er en del af Natkirken i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

 

Natkirken - eller natåben kirke, som projektet hed i begyndelsen - slog dørene op for første gang i september 1999 i Vor Frue kirke, Københavns domkirke. Tanken bag var at gøre kirkerummet tilgængeligt som personligt andagtsrum udenfor kirkens normale åbningstid og på en anden måde end ved den traditionelle gudstjenesteform. Endvidere blev der åbnet op for, at man kunne komme ind fra gaden og få en personlig samtale med en præst, som skulle være til stede i kirkerummet. Kirkerummet som et særligt rum, hvor man kan komme forbi og gå ind også om aftenen, for andagt, ro og samtale.

Sådan begyndte Natkirken og det har som dette særlige meditative rum udviklet sig til at være et kirkeligt laboratorium i folkekirken, hvor der arbejdes eksperimenterende og afsøgende med, hvordan vi gennem brug af kunsten og det kreative felt kan give udtryk og skabe rum for mødet med det numinøse, det guddommelige og hellige i tilværelsen.

Gennem årene er der opstået en række projekter, som er koncentreret om at give ord og sprog for det usigelige, for eksistens og ånd. Disse skrive- og læseprojekter, som opstår på både midlertidig og fast basis, blev i 2015 samlet under fællesbetegnelsen Natkirkens Litteraturskole. De fleste af initiativerne har til huse i Sct. Andreas kirke, som er annekskirke til domkirken.

 

I dag står Natkirkens Litteraturskole bl.a. for skrivekurserne Det Vertikale Værksted - skriveforløb i poesi, bøn og bibel, en række forskellige læsegrupper, herunder læsegrupper for barslende, Sommerskriveskolen - tre dage i juni med skriveworkshops ved forskellige forfattere og undervisere samt eksistenssamtaleforløbet Salme -Sang og Samtale. Endvidere huser Natkirken også foreningen Forfatterskolen PS! - skriveforløb for psykisk sårbare med en lang række hold og særlige arrangementer.

 

Leder af Natkirkens Litteraturskole er natkirkepræst Signe Malene Berg, som i 1999 blev ansat til at starte og udvikle Natkirken i Vor Frue kirke, som den første Natkirke i Danmark. Signe Malene Berg er født 1970 og er uddannet teolog fra Københavns Universitet 1997.

Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster

Hassan Preisler