Kan vi give det uforståelige, der sker omkring os, ord og sprog?

Et udvalg af indsendte tekster

Skriveøvelse #6

Sofie Kragh-Müller

Dialog

Det har regnet, vinden har lagt sig, solen holder fri i dag. En stille dag. Med måde, alting med måde, fuglene kvidrer lystigt, de er mange, rigtigt mange der ikke lader sig forstyrre af den øredøvende, altgennemtrængende motorlarm fra en genbos hvinende slibemaskine.
Nu stoppede den.
Fuglene kvidrer videre. Duen kurrer og er i sin egen verden, påkalder sig uophørligt sin mages opmærksomhed, en fed og lækker turteldue. Småfuglene fortsætter lystigt i munden på hinanden, de har tag over hovedet, er til te-selskab i fuglefoderhuset og snakker om vind og vejr og at husets tag trænger til udskiftning. De snakker om hvor vældig fint huset ellers er med god beliggenhed i grønne omgivelser med mulighed for udendørs aktiviteter i det skjulte… Ingen lytter til hinanden, alle er enige og forargede over spættens opførsel, den hører ikke til, er for stor, for kulørt og fylder for meget. Spætten har blandet sig i selskabet og spiser med ved bordet, selvom den ikke er indbudt. Nonverbalt insisterer den på sin ret til at deltage og blive mæt men hakker i det, føler sig udenfor i småfuglenes selskab, bryder sig ikke om dem og deres snak, forstår ikke et hak, jager alle væk og fortsætter sin hakken i ensomhed.
Her hjalp det ikke at være de fleste.
Vipstjærten holder sig udenfor, ligesom solsorten ikke blander sig, den har travlt med at hive en regnorm op af græsplænen, hvor også vipstjærten finder føde i behørig afstand.

Hver og en havde de nok i deres eget at ingen talte sammen, ingen lyttede og dialogen kom aldrig i gang.
Den motoriserede slibemaskine larmer igen. Det er fars dag.


Uta Storm

Ånden er som vinden, den blæser hvorhen den vil, men du ved ikke, hvorfra den kommer, eller hvor den skal hen.
Jeg er lige stået op, og begynder på min daglige morgenrutine, den er altid den samme. Morgenmad først, men det vigtigste af alt er morgenkaffen med lidt mælk i. Jeg ved hvor jeg skal hen, for de faste rutiner bannervejen inden for de trykke rammer. En hurtig tanke opstår; ”det kunne da være meget fedt at tage morgenkaffen med ud til skoven, i stedet for at sidde inde i stuen og se TV2 News”. Tanken bliver hurtig smidt på hylden igen. Det går ikke, for hvad nu hvis jeg kommer for sent i gang med studielæsningen. Det ville resultere i, at jeg ikke ville kunne nå at analysere, det græske teksttykke fra Johannes evangeliet kapitel 3.
Vinden blæser hvorhen den vil, men man ved ikke, hvorfra den kommer, eller hvor den skal hen.
Men jeg ved hvor jeg skal hen. Jeg skal ind i min stue med morgenkaffen og se TV2 News.


Anna Guntofte

-Det regner. HVAD SAGDE JEG!?

-at det regner…

-JA; men sagde jeg ikke allerede i går, at det nok ville blive regnvejr?

-Jo, men det ser jo ud til at klare op, og er der ikke et par timer til, du skal ud i virkeligheden?

-Det er ikke DET, det handler om - De LOVEDE tørvejr!

-Er det nu, jeg skal komme med den der floskel om vejr kontra forkert påklædning?


-Du er bare skide irriterende!

-Regnen stopper nok, inden du skal ud.

-Hvad hvis der så kommer en byge?

-Der er jo ingen, der er blevet så våde, at de ikke er blevet tørre igen.

-Har du hørt om heldagsregn, der varer i dagevis????

-Ja, det fede er, at der ikke er myg


Nu skinner solen



Hans Sølvhøj Bundsgaard

Samtale om verden set fra frø og fugleperspektiv


Frø – er det ikke naboens søn, der kommer løbende dér? Jeg genkender tyngden i hans skridt!

Fugl – Det er det da, håret er heller ikke til at tage fejl af! Men hør! Hvem er det, der taler så højt og hele tiden vil ha’ ret?

Frø – Bagboen, hans stemme skærer gennem marv og ben og det gør ondt i ørerne, når han taler så højt.

Fugl – ja, da da da, du har da ret, det har du da! Jeg ville sige det samme til dig, det ville jeg da, ja. Men frø – pas på, der kommer en motorcykel, så bli’ lige inde på fortovet, ikk’! Jeg vil ikke ha’ frølår til middag i dag.

Frø – det er jeg glad for at høre – og jeg hører tydeligt den der hakkende lyd, kvak, kvak, kvak, kvak af kværnen, der bare nærmer sig i alt for lavt gear! Så jeg bli’r på min side af vejen.

Fugl – så for søren, nu kommer min fætter skade på besøg, vi snakkes!


Frø – det tror jeg ikke på, skaden er ikke din fætter, du gider bare ikke snakke mere med mig. Alt det dér, det er noget, du finder på!


Fuglekor – Årh! hold op med at klage – du har masser af liv tilbage!


Frø – nå, nå, ja kva, kva, jeg tier stille, men larm er her nok af, for nu kommer der både biler og motorcykler væltende, Åh, jeg tror jeg dør, hoster frøen i sit frølår.

Fugl – er du der? Sig noget! Min fætter er fløjet, men hva’ er det for en lyd? Det lyder som blade, der vendes i en bog – hvem er det, der læser? Mon det er en fuglebog?

Frø – nej, det er da en bog om frøernes oprindelse og formering! Det ved jeg, jeg så det selv!

Fugl – hvordan kan du se det, når du sidder på jorden? Den lyd kom oppefra, bag mirabellen, jeg så det fra taget. Du snyder!

Frø – OK, jeg hopper over til dig, men du må hjælpe mig op, jeg kan ikke hoppe så højt!

Fugl – nej, vent! Ka’ du ikke høre egerne fra cyklen og gearet der tikker? VENT! – BLI’ SIDDENDE! – OG HUSK AT SE DIG FOR – FØRST TIL VENSTRE, SÅ TIL HØJRE OG SÅ TIL VENSTRE IGEN!

Frø – åh nej kvak kvak, så kommer jeg aldrig over den vej, jeg ta’r springet!

Fugl – det må du selv om, men se engang, nu er der et andet blad, der bevæger sig, det flyver næsten af sig selv – nåh nej, det var et blad i en notesbog, der blev vendt, det lød så poetisk!

Frø – Poetisk? Hvordan kan du tænke på poesi i den her larm? Og så på en højhellig 2. pinsedag, hvor folk burde holde sig i corona-ro, kvækker frøen.

Fugl – Coro hvaffor noget? Pipper fuglen

Frø – corona-ro, det siger statsministeren selv, men turistcheferne græder og hør engang, nu bremser turistchefen igen sin fede bil så hårdt op i gruset, at bilen skrider ud og grus og småsten står ud til alle sider.

Fugl – Hvad tuder han over, jeg kan kun høre vindharperne herfra hvor jeg sidder og de spiller i dur og mol og er i utakt, så det er til at tude over!


Fuglekor – Åh bliv ved med at klage – der er masser af mislyd tilbage!


Frø – så kan vi tude i kor, kvækker frøen, trækker vejret tungt gennem næsen og snøfter, før han puster ud med tunge suk.

Fugl – hør engang frø – græder du? Prøv at høre fluen, der summer af liv, den elsker sommeren!

Frø – jeg bliver helt træt af al din snak, jeg tror jeg hopper ind til fru frø, hun kvækker af glæde og længsel efter mig!

Fugl – godt hun ikke er tosset ligesom de drenge, der råber og cykler om kap gennem gaden og slet ikke opdager duen, der flyver lige over hovedet på dem

Frø – nej, de går glip af meget, set fra mit perspektiv! kvækker frøen, før den hopper i gadekæret.

Fugl – ja, da, da. Måske er det meget godt, at alting har sin tid, fløjter fuglen og flyver op over husets tag.



Hannah Aas Trye

Hvad lydene i min have synger om

Jeg synger om min længsel efter at finde en mage og få en masse solstoreunger.

Jeg synger for at forme træet, så det kan blive til et fint hus, der kan rumme haveredskaberne, som kan bruges til at gøre haven egnet til at du kan finde næring.

Jeg synger for at tiltrækker dig og de andre små fugle så I kan bade jeres vinger og drikke af mig.
Og også lidt for at vederkvæge menneskene med mine beroligende kluklyde.

Jeg synger for at give jer luft under vingerne, så I kan komme vidt omkring båret af mig.

Jeg synger om at komme til et sted på fire hjul for at høre nattergalens sang.



Zsuzsanna Adorjan

Den ene sagde til musvågen, frøerne er så tavse, man kunne tvivle om de nu også var der. Musvågen svarede: Jeg mistænker dem for at have ladet sig synke ned til mødestedet.
Til vandet ved livets træ, kommer guldsmeden uden at smide håndklæder om sig. Det sagde den ene. Musvågen svarede: Derfor lader jeg dig slå din egen mønt, med billeder af skovskader.


Frederik Hersnack Grunnet

HUNDELUFTESTIEN PÅ DET NEDLAGTE ”amagerbanen”.


GRUS: 1, 2, 3, 4 / 1, 2, 3, stop / stå, stå, stå, 4 / 1, 2, stå, stå / Nå, nu går de ind på græsset, så siger jeg ikke mere. Men nu er der to hunde. Synkoperet gøen. Jeg elsker de skæve rytmer: voVOV, voVOV, voVOV.

SOLSORT: Kom her!

GRUS: Ha, en lille nedadgående terts. Den genkender jeg. Sig det igen!

SOLSORT: Kom her!


GRUS: Hvor er du?


SOLSORT: Jeg sidder øverst i mirabelletræet.


GRUS: Altså den terts dér. Du får mig til at savne min barndom i Tulstrup Grusgrav. Ved nattetid, når maskinerne havde været tavse længe, hørte jeg gøgen kalde fra markerne. Det var vidunderligt. Kom ned til mig, fugl. Men spis ikke ormene fra græsset. Jorden er giftig.


SOLSORT: Jeg kommer ikke ned. Jeg samler materiale. Hør min nyeste strofe: `Der var da ikke … NEEEJ. SÅ skal jeg komme og FANge dig.` Og så disse skrig fra et barn. Børnehvin. Børnevin. Berusende. Og mere vanskelige at efterligne end politibilen.

GRUS: Det er smukt. Men rytmen, kære ven, din sang mangler rytme. Hør nu f.eks de to par sko fra vennerne, der vandrer på min sprøde lyd: `Dang dang dagadang, dang dang dagadang, dang dang dagadang,` igen og igen. På et tidspunkt passer de perfekt til Ella Fitzgeralds sang, som strømmer ud over altanen på anden sal: `I want the waiter – with the water – I want the waiter with the water for my daughter.` Og hør hunden, der bjæffer vedholdende på 1 og 4.


SOLSORT: Rytme, siger du. Så sender jeg en af de små.

LILLEFUGL: Tvit-tvit, tvit-tvit, tvit-tvit, tvit-tvit, tvit-tvit, tvit-tvit, tvit-tvit, tvit-tvit.

GRUS: Åh ja. Nu sker det! 1, 2, 3, 4. Fodtrin OG hunden OG / fuglen OG fodtrin OG / hunden OG fuglen JEG / knaser JEG danser DET / pulser JEG synger OG / …………. Jeg er lykkelig. Forestiller mig et bigband på græsset ved min side. Masser af messing. Ambulancens skæve solo, når den drøner forbi på Amagerbrogade og Ella, der venter på altanen, for at sætte ind på refrainet.


SOLSORT: Ja, ja, hver sin smag. Jeg har en aftale i et æbletræ på Thingvalla Allé, så jeg er den der er fløjet.


Linda Claver

En flue falder dybt og mister forbindelsen til sit åndelige fattighus, og dagen
vugger forbi den agtværdige sommer. Vinger ringer som klokker; de har en plan, de holder hjertet tæt, flyver. Den gamle computer kalder på Gud; den vil tilbage til varmen, For denne gang blev frøen ædt, men næste gang går bunden ud af storken.

- Du fik ikke købt det blå psykiatriske bosted? mimede fluen og lod sig afspore
med et vrinsk.

- Wroom! Jeg kom i tvivl, sagde computeren. For hvad nu hvis hjertets øjeblikke aldrig passerer, men i stedet går i kredsløb rundt om et usundt fundament; et af dem uden sammenhæng? Desuden har jeg tinnitus på vingerne og flytrafikken er indstillet.

- Meget morsomt! Men luften drikker af husets tag, for pokker! En dag, vil al
begyndelse manifestere sig i mudder og gå baglæns!

- Hvad skal vi gøre ved det?

- Vi kunne springe ud af billedet, slette os?

- Vi kunne også udrydde lige meget hvad? Så kunne vi bugte en barsk lille linje
omkring alle stjerneklare nætter og SÅ vende ryggen til?

- Det giver god mening. Det gør vi sgu!


Lonni Krause

LYTNING & DIALOG

LYTNINGEN
En fugl af en slags i det fjerne, nej to eller flere, måske nærmere end først hørt, kvidrer og pipper,
en bil bumler ned ad grusvejen herhenne i venstre øre, ned mod vejen der fører hen til lystbådehavnen til højre ved det lyseblå 50’er-artige badehotel... flere biler kører sagte i forskellige retninger nede på landevejen, sådan lyder det i hvertfald i mit hoved heroppe fra haven; stille kører de og nu er de
borte;
det høres tydeligt på stilheden,
men inde fra sommerhusets stue taler flere svenskere aggressivt i munden på hinanden, en krimi i tv lyder det som, for der høres flere skud, skud, skud og løben og råben, og hasarderede bremsescener, som lyder ekstra voldsomme,
og lige udenfor mit højre øre i den virkelige stilhed,
høres nu også nogle salsa-artige rytmer lystigt, fra genboens baghave, ikke højt, men lav-lystigt fletter de sig ind i noget solnedgangspippelip og kvidren rundtomkring fra luften, fra toppen af træer og svagt inde fra buske.
Men ellers er her umanerligt stille, lyder det som om...
En voldsom udfordring for denne lytte-sanse-øvelse er netop den påfaldende fyldige stilhed
nu
hvor den orangelysende sol plumper uhørligt i havet bag fyrretræssilhuetterne
... nu krumler så elkedlen inde på køkkenbordet, og lige nu hører jeg klikket fra kedlens lysende røde knap, da den netop slukker sig,
-jeg må se at få lavet mig en kop instant coffee, hører jeg mig selv sige i tankerne, med min sommerlandstilvænnede hørelse;
svage skvulp ovre fra stranden ved havnen, høres på min vej ind i sommerhuset og det kogende vands plumrende lyd i kruset bringer duften af kaffe til min næsetip, medens det dampende pøses i keramikkruset med ordet “LYT” med hvidt i den blå emalje
- og hør, er det ikke kanden med varm sødmælk, der står der?
En fugl af en slags i det fjerne, nej to eller flere kvittevitter i sommeraftenens mørkning, og snart bliver alt her tavst igen...

SAMTALEN
-Hallo, hej det er mig, ville blot lige give lyd fra mig, jaja turen herover gik fint, ja her er skønt, stille og roligt, du ved, lige ud til havet, kun en smal vej mellem huset og havet, ellers kun grusveje,
...eller du ved, altså haven ligger lige ud til vandet, og med udsigt til et herligt lille badehotel...nej vel sådan nærmest lyseblåt er det, og her er simpelthen, du ved, helt stille, her er nærmest ikke en lyd, det eneste jeg hører er faktisk nyheder og TV-avis, eller hvis jeg måske glemmer at slukke for ... men nej du, ellers sidder jeg mest og tænker ud over havet, og skriver dagen lang, du ved, og hører fuglene, du ved, her er en del fugle nemlig, ja, ja, men vejret er bare herligt, fuld sol og... men, men hvad med dig, hvordan går det derhjemme på stenbroen?
-Jo tak her er...
-Ajjj, du skulle ellers lige ha set solnedgangen her til aften... det var, ja jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men nej du ved, jeg må hellere smutte igen, trængte bare lige til at vi lige fik talt sammen, så nu skal jeg bare ha en kop kaffe, og så drøner jeg ind og sover, her er næsten allerede bælgmørkt, du ved. Ha det godt du, hyggeligt at tale sammen, vi ses ved lejlighed, hej heeej.


Carsten Milvang

Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster

Hassan Preisler