Kan vi give det uforståelige, der sker omkring os, ord og sprog?

Et udvalg af indsendte tekster

Skriveøvelse #3

Laura Ringo

JEG SIDDER MED MIN SMØG. DEN ER IKKE TÆNDT. ENDNU. SOLEN OG DEN BLÅ HIMMEL GIVER MIG IKKE EN ENESTE UNDSKYLDNING. JEG KIGGER OP PÅ KIRKETÅRNETS IRGRØNNE KONTRAST. JEG KAN BARE NYDE DAGEN. MEN JEG ER LIGE SÅ BANGE FOR DEN SOM JEG ER FOR MIG SELV.


Jesper 'Jokeren' Dahl

HAVENE STIGER

JORDEN BRÆNDER

MENNESKENE FLYGTER

CORONAEN KOMMER BRUSENDE

MENNESKENE STOPPER OP OG STÅR AF HAMSTERHJULET

NATUREN VÅGNER

HAVENE FALDER

DELFINERNE SPRINGER I VENEDIGS KANALER

FUGLENE SYNGER

KOMPOSTORMENE GUMLER

INSEKTHOTELLET VENTER PÅ GÆSTER

CORONAEN RASER

VI ER ALLE FORBUNDNE

SOMMERFUGLEEFFEKTEN ER TYDELIG

VIRUSSEN SMITTER

VI HOLDER AFSTAND

SAMMEN HVER FOR SIG

FORBINDER OS MED HINANDEN PÅ HELT NYE SMITTEFRI MÅDER

DET JEG FRYGTER ALLERMEST ER AT NÅR CORONAEN ER DØD

HAR VI IKKE LÆRT EN DYT

MEN VENDER TILBAGE TIL HAMSTERHJULET OG OVERFORBRUGET

OG ROVDRIFTEN PÅ DE KNAPPE RESSOURCER

OG GLEMMER DET GODE LIV OG VORES YDMYGE PLADS I ØKOSYSTEMET

GLEMMER AT DENNE GLOBALE VIRUS

ER EN NATURLIG FØLGE AF MENNESKELIG GRÅDIGHED

OG MANGLENDE RESPEKT FOR

MODER JORD

Zsuzsanna Adorjan

LYSET DER SKÆRER SOM EN KNIV GENNEM FORRUDEN
BLÆNDER MIG ET SEKUND SÅ JEG INTET KAN SE
JEG MÆRKER DRÅBER AF SVED PÅ MIN PANDE
DET ER IKKE LYSET DER GØR MIG BANGE
MEN AT PASSAGEREN I MIN TAXA
TROR JEG MISTER KONTROLLEN
OVER HESTEKRÆFTERNE OG LIVET
MELLEM MINE HÆNDER


Gunnar Blaschke

KÆBEKIRURGI

LIGGER I SENGEN. PÅ KÆBEKIRURGISK AFDELING. PÅ RIGSHOSPITALET
HER ER ALT HVIDT, GRÅT, BLÅT OG DE SAMME
BLOMSTERKUMMER MED DE ENS PLANTER
STÅR PÅ HVER ETAGE. SVIGERMORS SKARPE TUNGE, STUEBIRK OG GUMMITRÆER VOKSER
UFORTRØDENT VIDERE
I LANDET AF SYGDOM, DØD & KATASTROFER. KOPIERER SIG SELV. PÅ ALLE ETAGER.
ASKEBÆGRE PÅ ALLE BORDE, MØRKEBRUNE, SKJOLDEDE,
KANTEDE, LAVE LÆNESTOLE OG SOFAER MED ULDENT, BLÅT BETRÆK MED
KAFFEPLETTER OG BRÆNDEMÆRKER. DET FØRSTE MAN SER NÅR MAN TRÆDER UD AD ELEVATOREN
PÅ HVILKEN SOM HELST ETAGE.
JEG LIGGER I SENGEN PÅ 3 SENGSSTUEN
KÆBERNE BUNDET SAMMEN
HOFTEKAMMEN SKÅRET I STYKKER
EN DEL AF MIG SELV ER FLYTTET TIL EN ANDEN DEL AF MIG SELV
HAR LIGE FÅET AT VIDE, AT KNOGLESTUMPERNE
I KÆBEN ER PÅ VEJ
TIL AT FALDE FRA HINANDEN. SKRIDE UD.
TRE DAGE EFTER DEN OPERATION, DER TOG MINDST SEKS TIMER, VED JEG NU
AT JEG SKAL I NARKOSE IGEN.
ALT FOR MEGET SUKKER I BLODET.
HALLUCINATIONER AF MEDICINEN, SÅ SLANGER SNOR SIG RUNDT PÅ MIN FIKSEREDE KROP.
MED KÆBERNE BUNDET SAMMEN.
DEN BLÅ DYNE MED HVIDT BETRÆK AF BOMULDSSATIN MED VÆVNINGEN ”TILHØRER INSTITUTIONSVASK”
LANGS HELE BETRÆKKETS LÆNGDE, VARMER MIG IKKE.
JEG FRYSER.
RYSTER.
UBEVÆGELIG.
FØDDERNE KOLDE, HÆNDERNE ISKOLDE, DRÆNET I HOFTEN KØLIGT,
MØRK VÆSKE I BEHOLDEREN, DER SAMLER BLODET FRA SÅRET. HÆNGER PÅ SENGEKANTEN,
FØRST VARM,
SIDEN KØLIG,
DELT I TO FASER.
SENGEHESTEN SLÅET OP MED EN HÅRD LYD, NÅR DEN GÅR I HAK OG LÅSER. LÅSER MIG FAST.
BLOMSTER I RÅDDENT VAND PÅ SENGEBORDET.
RØD GUMMISLANGE GENNEM NÆSEN TIL MAVESÆKKEN.
PLETTER EFTER MÅLTIDET
NÅR SLANGEN HOPPER AF FORDI TRYKKET ER FOR HØJT.
SURE OPSTØD EFTER MAD JEG ALDRIG HAR SMAGT
SYNTETISK SKJORTE DER LUGTER AF ANGSTENS SVED.
OPERATIONSLAMPERNE BEGYNDER IGEN AT SNURRE HURTIGERE OG HURTIGERE RUNDT I TAKT MED
AT NARKOSENFRA DEN SORTE MASKE, TRYKKET NED OVER MIT ANSIGT, VIRKER.
SENDER MIG AFSTED.
IND I MØRKET.
JEG ER BANGE FOR MØRKET.
MEN ENDNU MERE BANGE FOR ALDRIG AT KOMME UD.
I LYSET
IGEN.


Hannah Aas Tryel

KÆRE MOR

DU ER 95
JEG ER 54

JEG HAR ALDRIG SAGT DET

DET
JEG VAR BANGE FOR

FAR

FOR VI MÅTTE IKKE BRUGE TELEFONEN EFTER KLOKKEN 16.30
DET KUNNE JO VÆRE FAR “RINGEDE AFGANG” FRA KONTORET

OG NÅR HAN GJORDE SKULLE MADEN VÆRE KLAR

NÅR HAN KOM HJEM
HJALP DU HANS GRØNNE LODNEFRAKKE AF

VI SPISTE
INGEN TAKKEDE

FAR LAGDE SIG PÅ SOFAEN
DU STOPPEDE STRØMPER OG LAPPEDE TØJ
ALDRIG BITTER
ALTID KÆRLIG

FAR INSISTEREDEDE PÅ ET GONATKYS
PÅ PANDEN
FOR FANDEN

FAR ER VÆK
FOR MANGE ÅR SIDEN

MOR
DU ER HER STADIG

KÆRLIG SEJRER

ALTID


Hans Sølvhøj Bundsgaard

JEG SER HAM PÅ DET GRØNNE GRÆS DER SKRÅNER
HAN BRUGER KROPPEN FOR IKKE AT FALDE FOROVER
HAN NÆRMER SIG DE GRÅ BLOKKE SOM VI OGSÅ SER

HAN VIL GENFORTÆLLE SIG SELV
HAN VIL SMADRE TROLDSPEJLET I TUSINDE STYKKER
HAN HAR RAP I BLODET OG KORANEN I HOVEDET

HAN HAR PISSET I SIN REDE
HVEM KAN NU REDDE HAM

HAN FÅR NYE VENNER
DE GAMLE GÅR
HAN GÅR ALENE

HAN LADER SIN RØST RUNGE
TAGER MENNESKEBAD

HAN VIL LAVE VERDEN OM
DET LYKKES NÆSTEN
MEN KUN NÆSTEN

HAN LÆNGTES MOD SKIBSKATESTROFER
OG MOD HÆRVÆRK OG TIDLIG DØD

DER BLEV MØRKT OMKRING HAM
DER BLEV MØRKT I HAM
INGEN SOLOPGANG
SOLOGANG

JEG VILLE GERNE HAVE VÆRET TIL DIN BEGRAVELSE
MEN HELT IKKE
JEG HAVDE HÅBET PÅ AT DU VILLE ENDE SOM
EN VIS GAMMEL SUFIDIGTER
AT DU VILLE GÅ SUKKENESVEJ

JEG HAR DRØMT OM AT STÅ
UNDER DET BLOMSTERNE KIRSEBÆRTRÆ
SAMMEN MED DIN MOR
JEG HAR DRØMT OM AT HOLDE HENDE TÆT TIL MIT HJERTE
HUSKE HENDE PÅ DE FØRSTE ORD HUN HVISKEDE DIG I DIT ØRE
ALLAH ELSKER DIG

YAHYA HASSAN
HAN VAR ET DIGT
HAN DIGTEDE SIG SELV
MENS VI STOD OG SÅ PÅ

Lis Østergaard

F R Y G T

VÅGNER HER TIL MORGEN
MIN PUDE ER FUGTIG
REGN OG KULDE SLÅR MOD RUDEN

GULVET ER KOLDT
LYSET BLÆST UD
NETTET ER GÅET NED

MÆLKEN I SKABET ER TYK OG SUR
SELV ER JEG TOP MISMODIG
DAGEN BLIR DUM OG SELV ER JEG BANGE

FOR VIRUSSEN I BUSSEN.


Carsten Milvang

YAHYA HASSAN!

YAHYA HASSAN! DU ER DØD NU OG DIN KROP RÅDNER SOM EN ULÆKKER PATTEGRIS DER ALDRIG BLIVER SPIST.

HVIS DU ER HELDIG HAR DIN SJÆL FORLADT DIT HYLSTER AF FORFROSNE SÅR FRA KRIGEN MOD DIN FAR.

DIT BESØG HER PÅ JORDEN GIVER MIG SAMME FORNEMMELSE SOM NÅR JEG SPISER ET STORT RØDT DANSK JORDBÆR I AUGUST IMENS JEG TRÆDER PÅ EN FED VOKSEN HVEPS.

JEG SIDDER MED RØVEN PLANTET I PERNILLA SOM ER MIN RØDE BRUNO MATHSSON LÆNESTOL. PERNILLA HAR VOLUMINØSE ARMLÆN OG BÆRER MIG VARMT SOM VAR DET MIN MORS STORE MAVE.

SMERTEN FRA DENGANG JEG BLEV TVUNGET UD GENNEM HENDES SKEDE HAR FOR EVIGT GJORT MIN KROP SÅ STIV SOM HVIS DEN BLEV OPBEVARET VED NUL GRADER KELVIN.

NU SKAL JEG SKRIVE SOM DIG YAHYA HASSAN. DIG SOM JEG BEUNDRER LIGESOM WINSTON CHURCHILL.

DET FÅR MIN FROSNE KROP TIL AT RYSTE SOM VAR DEN BESAT AF EN ALKOHOLISERET JUNKY, LUKKET INDE PÅ TVUNGEN AFVÆNNING AF SIN BEDSTE VEN.

FOR TÆNK HVIS JEG KAN SKRIVE SOM DIG YAHYA HASSAN!

SKAL JEG SÅ OGSÅ SLÅ MIG SELV IHJEL OG LIGGE DER PÅ GULVET OG RÅDNE SOM EN ULÆKKER PATTEGRIS DER ALDRIG BLIVER SPIST ?

JEG FRYGTER DET ER PRISEN FOR AT MIN SJÆL KAN BLIVE FRI


Jakob Lerche Hansen

ENDNU EN GENTAGELSE AF MARERIDTET
HVOR HAN FORSVINDER I MYLDERET
JEG FLAKSER SØGENDE I GRU
MIT HJERTE HAMRER NU VÅGENT OG HÅRDT I MØRKET
ET BILLEDE FRA DUEODDE STRAND PASSERER
HAN TROR JEG ER VÆK
SIDDENDE I EN ØRKEN AF HVIDT OG FINT SAND
MED ANSIGTET I GRÅD OG HANS SKULDRER DER FALDER
SOM I EN ØGET TYNGDEKRAFT
JEG NÆRMER MIG MED SKRIDT I SANDET
I DET DER FØLES SOM EN EVIGHED
MIN ANGST OG FORESTILLING OM HANS FORSVINDEN
BLANDES MED MIT FORSØG PÅ ET ROLIGT BLIK
JEG TAGER HAM OP
KRAMMER HAM LÆNGE OG LET KNUGENDE
MIT SKÆG MØDER HANS BLØDE HUD PÅ KINDEN
BEROLIGENDE ORD I EN LAV BRUMMEN FLYDER LANGSOMT IND I HANS ØRE


Mads Meltorn

BRÖDSMULOR PÅ GOLVET
UNDER FOTSULORNA
ÖVER BÄNKSKIVORNA
SMÅ ÖAR AV TOMATSÅS OCH KALK
OJÄMNA STAPLAR AV TALLRIKAR OCH GLAS
TOMMA RÖDVINSFLASKOR DU DRUCKIT MED NÅGON ANNAN
DITT KÖK VAR ALDRIG RENT
JAG VÅGADE ALDRIG FRÅGA OM DITT SAMVETE VAR
RÄDD FÖR ATT SVARET SKULLE FASTNA I MIG
SOM RESTERNA I KASTRULLEN FRÅN GÅRDAGENS HAVREGRYNSGRÖT


Amanda Lundgren

YAHYA


DU KLAMREDE DIG TIL ORDET

FLERE HUNDREDE VINGESLAG

SOM ET DYBSORT MISSIL

SATTE DU ILD TIL DEN STUMME BØN

DU BAR DIT KORS MED HJERTEFORMEDE BLADE


Susanne Cromwell

JEG SAD UNDER BORDET MED HÆNDERNE FOLDET I BØN OG LYTTEDE
EFTER ET TEGN FRA NOGEN
MOR HAVDE RYDDET OP IGEN OG ALTING VAR RODDET ISÆR
BØGERNE LÅ PÅ GULVET SOM
OPSPRÆTTEDE ENGLE MED BANGE VINGER
MIN BARNDOM VAR BEDRE END TOVE DITLEVSENS
MEN JEG LÆRTE ALDRIG AT LÆSE EN BOG UDEN FRYGT


Lonni Krause

Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster
Indsendte tekster

Hassan Preisler